Entrepriseleder søges - november 2014
Beskrivelse:

Da vi har forrygende travlt, søges til snarlig ansættelse, en entrepriseleder primært til jord-, beton- og kloak- samt anlægsopgaver.

Arbejdsområder

Med reference til direktøren skal du selvstændigt varetage ansvaret for blandt andet:

  • Planlægning og styring af byggeentrepriser
  • I samarbejde med vore formænd står du for egenproduktion og koordinering af øvrige parter på byggepladsen
  • Forhandling og samarbejde med bygherrer, myndigheder, underentreprenører, leverandører, rådgivere samt medarbejdere
  • Ansvar for kvalitet-, økonomi- og tidsplanlægning samt sikkerhed og miljø

Kvalifikation og personlige egenskaber

  • Du har en uddannelse som bygningskonstruktør eller ingeniør, gerne kombineret med en praktisk håndværksmæssig uddannelse
  • Minimum 3-5 års erfaring med styring af byggepladser
  • Du er i besiddelse af godt købmandskab og stor gennemslagskraft
  • Du har lyst og evne til at arbejde med en bredspektret egenproduktion indenfor jord/beton/kloak, anlægs-,
    murer samt snedker-/tømrerarbejde
  • Du er åben, samarbejdsorienteret, fleksibel og i besiddelse af et godt humør

Vi tilbyder

  • Et spændende job i et firma i rivende udvikling
  • Et job, der giver dig store muligheder for personlig og faglig udvikling
  • Et professionelt og positivt arbejdsklima med en uformel omgangstone
  • En attraktiv lønpakke med udgangspunkt i dine kvalifikationer
  • Tiltrædelse snarest muligt, efter aftale

Ansøgning

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte direktør Jens Koefoed på
 tlf. 5695 1888 eller mobil 2014 2888.

Har ovennævnte din interesse, imødeser vi din skriftlige ansøgning med CV på

 mail: ple@ple.dk senest den 19. oktober 2014.